Jeg hedder Lotte og er født i 1962.

Mit første møde med en Norsk Skovkat fandt sted i 1994 på Roskilde Dyrskue, og jeg blev med det samme betaget af disse smukke katte. I 1995 købte jeg så min første hankat. I starten var det mest deres udseende jeg var faldet for, men efter Felix flyttede ind blev det i meget større grad sindet jeg kom til at holde af.

En Norsk Skovkat er en meget venlig og opmærksom kat. Den er legesyg og fuld af skøre påfund. Den er i stand til at føre lange samtaler, og vil altid gerne være med hvor tingene foregår. Samtidig med alt dette er den dog også i stand til at bevare sin selvstændighed, og den vil forsvare "sin ejendom" med næb? og ikke mindst kløer.

Efterhånden som flere Skovkatte kom til opstod ideen om at opdrætte, og i 1998 fik jeg så mit stamnavn - DK Musplheim. Musplheim er et navn fra den Nordiske Mytologi - Ildlandet.

På det tidspunkt var der ikke opfundet ting som Skovkattekørekort og lignende uddannelser - jeg var heller ikke så heldig at jeg tilfældigt købte en af mine katte hos en opdrætter der tog mig under sine beskyttende vinger. Mine første 2 kuld blev derfor lavet sådan lidt på må og få, og da heldet jo som bekendt følger de tossede, så slap jeg faktisk meget godt fra det.

Så begyndte jeg så småt at komme på diverse udstillinger som tilskuer og jeg fik Internet. På den måde fik man jo set mange forskellige typer Skovkat og man lærte en masse andre opdrættere at kende, og fik lige pludselig nogen at udveksle erfaringer med.

Jeg har så hele tiden haft min egen idé om, hvordan en "rigtig" skovkat ser ud, og opdrætter efter mit ideal - og på det punkt har jeg ikke rykket mig ret meget - heller ikke selv om der i nogle år har været en tendens til, at skovkatten har fået større ører og længere snude. 

Du kan læse standarden for Norsk Skovkat her.

Da en Norsk Skovkat er en såkaldt naturkat, er der nogle punkter indenfor standarden der er vigtigst for mig, at forsøge at leve op til med mine killinger:

Pelsen: 

En Norsk Skovkat skal have lange vandskyende dækhår over en isolerende underuld der ikke er for voldsom. Pelsen skal være næsten "vedligeholdelsesfri" for ejeren - det vil sige, at den helst ikke må filtre ret meget - katten skal selv kunne holde sin pels. 

En fritlevende Norsk Skovkat vil ikke overleve én vinter op i de store norske skove, hvis den bliver våd hver gang det regner eller hvis dens pels er én stor filtkage der ikke kan isolere kroppen fra kulden.

Ørerne:

Skal være middelstore og velplacerede, ideelt set med pænt store tufser og lange ørenhår. Hvis vi går tilbage til den fritlevende kat fra før, så vil denne udformning af ørerne sikre, at den også til næste forår har ører. Er de alt for store og uden bepelsning, så vil de simpelthen fryse af.

Temperament:

Jeg tilsigter, at mine killinger vokser op som kærlige, frygtløse katte der ikke bliver sure eller gale, medmindre de har en meget god grund til det.