DK Musplheims Freya 

NFO fs 23, født 8. December 2005

HCM & PKD normal 11/7-2007

Freya var killingen der lige væltede alle mine planer. Jeg skulle jo ikke have flere katte lige på dette tidspunkt. Men jeg så lige pludselig på et forum, at ejeren af én af mine yndlingshankatte (som jeg selv kom lige nøjagtigt 2 dage for sent til at købe) ville kastrere ham, da han havde "udtjent sin værnepligt" hos hende. Jeg kontaktede hende, og heldigvis fik jeg lov at få en parring med ham, og så var det jo helt klart at jeg selv måtte beholde én fra kuldet. Freya havde bare ét eller andet allerede fra hun var ca. 1 uge gammel - jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun skulle bo andre steder. Heldigvis viste det sig jo også efterhånden som hun voksede til, at hendes type var ganske god. Hun har en fin profil, ørerne sidder rigtigt og har fine tufser på spidsen. Hendes pels er måske ikke den længste, men kvalitetsmæssigt er den i top med en rigtig god mængde dækhår. At hun så samtidig er en rigtig sød kat gør det bestemt ikke værre. Og her senest har hun så også vist sig at være en dejlig god mor for mit L-kuld. 

Opdatering 22/1-2008

Jeg er nu helt sikker på, at Freya ikke er makrel-tabby, men derimod ticked-tabby, og så venter hun sig...

Opdatering 30/3-2009

Freya har nu haft sit sidste kuld, og hun vil blive neutraliseret snarest muligt. Herefter søger hun et nyt hjem, hvor hun kan nyde resten af sine dage.

Opdatering 7/4-2010

Freya har nu fundet et nyt dejligt hjem hos Christian i København

DK Musplheims Freya

Du kan se Freyas stamtavle her