DK Antrilo´s Prima Minimox

NFO n

1. Oktober 2004 - 10. Juni 2009

HCM- og PKD-fri 8. November 2006

Hedder her i huset Mysli

Du kan se Myslis stamtavle her

Jeg mødte Mysli første gang til udstillingen i Kalundborghallerne den 6. Februar 2005. Hun var næsten den første kat jeg så da jeg kom ind i hallen - og selv om jeg prøvede at komme videre rundt, blev jeg ved med at finde mig selv henne foran Myslis bur - og så stod der til salg på det! Det eneste der manglede var en ejer til kattene - i 3 timer vandrede jeg rundt i små cirkler og ventede på, at der skulle komme nogen der så ud som om de ejede de 2 sorte perler, der bare var så søde.

Endelig var der så pludselig et barn ved buret og hun skyndte sig at hente sin mor, og der gik ikke lang tid før vi var enige om, at Mysli skulle flytte ind hos mig. Vi hentede så Mysli laaaange 3 uger efter. 

Som det ses på billederne minder Mysli mistænkeligt meget om en sortsmoke kat til trods for, at begge forældre er sorte - det har givet mig (og Sissel) en del hovedbrud senere, men følg hendes farveudvikling på billederne, og døm selv..

Mysli faldt meget hurtigt til hos os. Ikke engang hundene brokkede hun sig over. Det næste stykke tid gik med bare at vokse, og indimellem skifte lidt farve.

April 2009

Mysli har nu haft 3 kuld, og jeg har beholdt både en datter og to sønner efter hende. 

Mysli nåede desværre ikke at nyde et langt liv som pensionist - hun fik en spiserørsforsnævring, og jeg valgte at lade hende sove ind. Hvor jeg dog bare savner min smukke sorte skønhed...

   
 

Dagen efter indflytning 26/2-05

Maj 2005 - helt sort - bortset fra lidt solblegning

Udstilling i Bogense på Myslis 2-års fødselsdag 1/10-06 - det er hendes opdrætter Sissel der præsenterer hende - stadig helt sort

Marts 2007. Mysli er drægtig og udvikler nu nogle meget markante hvide pletter????

Mysli blev mor til mit K-kuld 22. Marts 2007 og hun tager sig gerne af alle killinger også dem der ikke er hendes..