CH DK Dansbjergs Jason 

NFO nt 24 

Født 6. Oktober 2006

HCM normal 30. Juni 2009

GSD IV negativ 5. December 2009

Jason er min længe ventede amber-kat. Amber er en farve der hos nogle opdrættere er meget ugleset - de mener ikke den er "naturlig" for Norske Skovkatte.

Jeg så første gang billeder af en amber (eller som de hed dengang - golden) NFO i 2000, og jeg faldt bare med et brag, for denne smukke gyldne farve, og så gik jagten ind. Som man jo nok kan tænke sig, er der ikke så mange der opdrætter med denne farve, og jeg havde jo også andre krav...

For det første skulle det være en hankat, for det andet måtte han ikke være med hvid, og for det tredje skulle han være spottet - ja, hvad kan man sige - når man har så mange krav der skal opfyldes, så kommer man nogen gange til at vente længe på at få hvad man ønsker sig. Men endelig den 29. December 2006 hentede jeg så Jason. Han er bare den sødeste kat og han udvikler sig også til at blive en i mine øjne virkelig flot kat. Så bliver det spændende at se hvordan han vil klare sig på en udstilling - jeg har planer om at udstille ham her i efteråret 2007.

10/1-08

Og efter at have været på 3 udstillinger blev han Champion på Jyrak's udstilling i Nyborg den 6. Februar 2008

Du kan se Jasons stamtavle her

Udstillingsresultater

Jason er far til min M-killing

 

Billedet ovenover er taget en uge før hans 1 års fødselsdag - uh hvor jeg elsker min smukke dreng